n11

Fitnessbranchen tjener hver dag mange, mange millioner kroner på almindelige menneskers ønske om at komme i bedre form. Personlige trænere, fitnesscentre og forretninger der sælger træningsudstyr, virker måske som uundgåelige udgifter, hvis du gerne vil føle dig sundere. Heldigvis for dig er det gang på gang bevist at den nemmeste og mest simple opskrift på et sundere liv er: bedre kost og mere fysisk træning. Med nogle gode råd kan du nemt selv sørge for begge dele. Så læs med her for at få en masse gode tips til at skabe dine egne træningsapparater og slip for de ubehagelige regninger.

 sundt_haandvaerk

De helt nemme

Hvis du simpelthen bare gerne vil tabe et par kilogram og ikke går op i at du skal kunne løfte en kvart elefant kan du fokusere på din kondition med nogle redskaber, du nemt kan bygge helt selv. For eksempel er en step-bænk et nemt begynderprojekt, der udelukkende kræver en smule træ, nogle søm, noget sandpapir og en smule lak, så redskabet ikke går i fordærv. Et andet nemt projekt, der forbedrer din kondition, er en step-stige. Til denne skal du igen bruge træ, gerne skåret i stykker, to stykker reb og lak eller maling. Step-stigen er god til at forbedre både konditionen samt din motorik, mens en step-bænk er et apparat, der både kan hjælpe på konditions- og styrketræning alt efter hvor høj du laver den.

Udfordrende byggeprojekter

Hvis du ikke har ti tommelfingre, kan du uden tøven kaste dig ud i nogle lidt mere udfordrende byggeprojekter. Aflagt metal kan findes billigt både på nettet og sandsynligvis også i dit nærområde. Det kan tjene mange formål inden for træning for eksempel som vægtstænger eller elementer i et stativ. Der er uendeligt mange muligheder så brug din fantasi samt dine svejse-evner.

havefitness

Træning med dobbelt udbytte

Såfremt du har en viden inden for gør-det-selv-arbejde er du allerede klar over at disse projekter ofte kræver en vis fysisk kunnen såvel som den håndværksmæssige. Det er altså træning i sig selv, når du for eksempel går i haven, maler eller slår en mur ned. Du kan derfor slå to fluer med ét smæk, når du får krydset nogle projekter af to-do-listen samtidig med at du er fysisk aktiv. Husk dog på, at der på grund af den fysiske belastning gælder de samme regler, når du går i haven, som når du går i fitnesscenter: Lad være med at overanstrenge dig med for tunge løft.