Site icon Cardio Code

Alt om supplerende dagpenge – sådan opnår du dem

Varemærker på sociale medier

Er du nyuddannet med et deltidsjob? Eller er du for nyligt blevet sat ned i tid, og dermed også fået en strammere økonomi? Så kunne det være at du skulle benytte dig af de supplerende dagpenge, som landets a-kasser kan tilbyde. Det er en mulighed for at hjælpe arbejdere økonomisk, hvis de ikke har hvad der svarer til 37 timer om ugen. Dog er der nogle krav og forhold man skal være opmærksom på. Læs mere om dem her.

Du skal være medlem af en a-kasse

Det siger måske sig selv, men alligevel bliver det nævnt her. For at kunne søge om supplerende dagpenge, skal du være medlem af en a-kasse. Som studerende er det vigtigt at huske at melde sig ind i en a-kasse, senest et år før man er færdig, da man skal optjene ret til dagpenge. Tit og ofte kan man få fordelagtige studiepriser på medlemskabet, så længe man er studerende, og det er et fornuftigt tilbud at tage imod.

Supplerende dagpenge – hvad går det ud på?

Er du medlem af en a-kasse, kan du søge om almindelige dagpenge og supplerende dagpenge. De almindelige får du udbetalt, hvis du ikke er i job. De supplerende, som navnet angiver, supplerer til din økonomi, hvis du har et deltidsjob. Du skal hver måned angive, hvor mange timer du arbejder, og derefter vil dine supplerende dagpenge blive beregnet.

For at opnå det skal du have styr på fire ting: en frigørelsesattest fra deltidsjobbet, være aktiv/ledig på jobnet, være til rådighed for a-kasse/jobcentret og søge minimum to stillinger om ugen. En frigørelsesattest indebærer at du kan blive fritstillet fra din deltidsjob, med øjeblikkelig varsel.

Du skal ligeledes være til rådighed, som var du helt ledig. Det betyder at du skal overholde eventuelle indkaldelser fra A-kassen eller jobcenteret.

Det er vigtigt at oplyse, at supplerende dagpenge er et tidsbegrænset tilbud. Som regel ligger det på 30 uger, hvilket svarer til lidt over et halvt år. Herefter er dine muligheder enten at sige jobbet op, eller gå over på fuld dagpengesats. Dog er du ikke forpligtet til at benytte dig af tilbuddet, i en sammenhængende periode. Du indberetter på ugebasis, og derfor bestemmer du selv hvilke uger du vil benytte dig af tilbuddet.

Læs mere om supplerende dagpenge, hvis du er blevet nysgerrig på emnet.

 

Overvej om du skal beholde studiejobbet

Mange studerende har et deltidsjob ved siden af studiet. Når du nærmer dig enden på dit studie, skal du overveje om du vil beholde jobbet eller ej. Hvis du ikke vil beholde jobbet, skal du sige det op INDEN du bliver færdiguddannet. Ellers kan du risikere at komme i karantæne hos a-kassen, og det er der ingen der ønsker. Hvis du er rigtig glad for jobbet, kan du også vælge at beholde det og søge om supplerende dagpenge. Hvis jobbet er relevant for din videre karriere, kan det være godt med lidt ekstra erfaring til CV’et.

 

 

Exit mobile version