n11

Rigtigt mange danskere har stillesiddende jobs, hvor der ikke kommer megen bevægelse ind i dagligdagen – medmindre vi selv sætter bevægelse ind naturligvis. Og bevægelse er på alle måder helt afgørende for vores velbefindende. Eksperter råder os til at bevæge os i minimum 30 minutter om dagen – og det er på en måde, hvor pulsen kommer op. 

Tidligere var menneskets dagligdag generelt præget af fysisk udfoldelse og hårdt fysisk arbejde, men sådan er det ikke længere. Mange kører i bil til arbejde, arbejder foran en pc hele dagen og smider sig foran fjernsynet om aftenen efter endt arbejdsdage. Samtidig findes der i dag horder af usund takeaway og hurtige løsninger, og den cocktail gør det endnu mere påkrævet at få noget bevægelse ind i din dagligdag.

Vandretur

Træn på arbejde eller på vej til arbejde

Hvis det er muligt for dig at gå eller cykle til arbejde, så start der. Det er en virkelig dejlig start på dagen, og du får samtidig rørt dig. Sørg også for at tage trappen i stedet for elevatoren, hvis det er en mulighed på kontoret. Hvis du har et arbejde, der kræver fysisk udfoldelse, for eksempel som håndværker med hulmursisolering, vil du typisk få en vis dosis fysisk bevægelse i løbet af en helt almindelig arbejdsdag, og for dig er det ikke på samme måde afgørende, at du tager trappen, cykler på arbejde og så videre – men det skader bestemt ikke.

Men sidder du og arbejder med IT, roder med DNS, sidder på kontor eller på anden måde har et stillesiddende arbejde, så er det ekstremt vigtigt, at du forsøger at få noget bevægelse ind i din dag. Brug et hæve-sænkebord til at få noget bevægelse ind foran skærmen, placer printeren langt væk, så du skal rejse dig op for at hente print, gå en kort runde på kontoret ind imellem og så videre.

Lav træningsaftaler med dine venner

Men det er ikke nok bare at cykle på arbejde og rejse sig op ved hæve-sænkebordet. Eksperter anbefaler som nævnt, at du får pulsen op i minimum 30 minutter hver dag, og det kræver altså hård, fysisk træning. Og er du ikke vant til at træne, kan det være svært at komme ordentligt ind i en rytme i de første par måneder.

Her er det guld værd at lave træningsaftaler med venner og veninder, for så er der rent faktisk nogen, der venter på dig og forventer, at du dukker op til træning. Og dermed er det ikke kun din egen dårlige samvittighed, du skal ignorere.

Fællestræning

Lav noget du godt kan lide

Og når du nu skal træne og komme godt ind i en rytme, er det alfa og omega, at du finder ud af, hvilken træningsform du godt kan lide. Er du til cardio træning, hvor du løber, bokser eller cykler? Eller er du til tung styrketræning og crossfit? Eller foretrækker du yoga med lange, bløde stræk? Det allerbedste er en kombination af alle tre, men det vigtigste er faktisk, at du laver det, du godt kan lide. Dermed er der nemlig større chancer for, at du holder fast i træningen.