n11

Du synes måske, at sommeren ligger langt ude i fremtiden. Det er stadig forår, og der er mange måneder til, at solen atter står højest på himlen. Du synes måske også, at det er uoverskueligt at skulle starte træningen nu. Der er jo lang tid til, at du skal ligge på stranden og se godt ud. Men det er der faktisk ikke. Få mirakler ser dagens lys på en enkelt dag. Det samme gælder træning. Processen er lang. Du skal i gang nu.

Find din egen motivation

Hvis du løber en tur for at imponere en anden, bliver det højst sandsynligt en dårlig tur. Det bliver helt sikkert også den sidste tur. Det handler nemlig om at finde din egen motivation, når du skal starte et træningsforløb.

Det kan være en god øvelse at sætte dig ned og skrive tre ting, der motiverer dig. Derudover skal du skrive tre målbare mål ned. Med de seks ting i lommen, er der altid et mål og en motivation at kigge på, når de grå dage kommer.

Fokuser på mere end bare træning

At komme i god form, handler ikke kun om at løbe mere, løbe længere og løbe hurtigere. Der er nemlig mange andre ting, der spiller ind, når du skal bygge din krop op.

Du kan for eksempel kigge på din kost. Får du den rigtige mængde energi ud af det, du spiser? Spiser du for meget? Spiser du for lidt? Spiser du noget, din mave og dig selv bliver glad af at spise?

Restitution er også et nøgleelement, hvis du gerne vil have succes med din træning. Hvis du ikke får restitueret tilstrækkeligt, nedbryder du blot kroppen, i stedet for at gøre den stærkere. En af de måder, hvorpå du kan optimere din restitution, er ved at sove længere om natten. Du kan læse mere om sundhed her.

Lav din egen gulerod

Du kan ikke undgå, at de grå dage kommer. De dage, hvor alt bare føles træls. De dage, hvor målet synes at være uendeligt langt væk. På disse dage har du brug for en gulerod.

En gulerod kan være hvad som helst. Det kan være en lækker kage i slutningen af en hård uge. Det kan også være en rejse til en fantastisk destination til sommer. Hvis du altid har drømt om at tage til Californien, er dette da den helt perfekte gulerod til at holde dig motiveret!