n11

Træning og sund mad er sjældent forbundet med restaurantbesøg. Men det er muligt at kombinere disse to og få nogle gode madoplevelser, selvom du lever efter sunde principper.

Husk dine venner

Det er rosværdigt at have selvdisciplin og træne mange gange om ugen. Det gavner ikke kun din fysiske sundhed, men kan også give dig mere overskud og velvære. Du vil føle dig mere selvsikker og mærke at du har energi til flere ting. Dine venner og familie kan sikkert også mærke forskel på dit humør når træning og kost spiller.

kost

Der er imidlertid nogle faldgruber når man er dedikeret til sin træning. Hvis ikke man er påpasselig, kan det gå ud over ens sociale relationer. Mens der er mange venner i fitnesscentret som man kan dele sin entusiasme med, kan det være svært at omgås dem som ikke forstår behovet for den sunde livsstil. Er det noget du oplever, så er der nogle ting du kan gøre for at være på god fod med både nye og gamle venner.

Beløn dig selv for det hårde arbejde

Din familie og andre velmenende venner vil måske give udtryk for at de synes du kører dig selv for hårdt, og ikke har plads til afslapning og adspredelse. Der er nogle ting du siger nej til, fordi det ikke kan forenes med dit program. For at have balancen, er det nødvendigt at belønne dig selv, og det kan sagtens gøres, uden at gå på kompromis. På den måde er der mindre sandsynlighed for at du kører træt i din livsstil.

Næste gang du er inviteret ud at spise, kan du foreslå et spisested hvor du ved der er noget for dig. Rigtig mange steder tilbyder efterhånden både glutenfrit, vegansk og andre sundere alternativer til den sædvanlige restaurantmad. Vis engagement og lad dine nærmeste vide at du ikke er ligeglad med dem. Ved at være konstruktiv og selv bidrage til at en hyggelig aften med familien kan lykkes, gør du det nemmere for dem at forstå dig.

Det kan dog være vanskeligt at finde plads i budgettet til at spise ude, når træningen samtidig skal finansieres. Det findes der råd for på Spiseguiden.dk hvor du også kan få stor inspiration til madoplevelser for enhver smag og livsstil. Kniber det stadig med at få råd til at spise ude, kan du invitere familien eller vennerne hjem til et hjemmelavet måltid af den mad som du foretrækker, eller ud på en picnic. Måske kan du endda inspirere andre til at gøre som dig.