n11

Træning behøver ikke være svære og indviklede øvelser, der kræver alle mulige former for specialudstyr. Hvis man ønsker vægttab, er et løbebånd en god og effektiv måde at smide noget af fedtet på, uden at du skal rode dig ud i svære øvelser.

Løbebånd til hjemmebrug

Især i USA er det meget populært at have et løbebånd derhjemme. På denne måde sparer man tiden, det ville tage at køre ned i fitnesscenteret og hjem igen. Derudover er der mange, der synes, at det er behageligt, at man ikke skal konfronteres og blive set på af andre mennesker, når man træner. Det er ikke alle, der føler sig lige yndige.

Med et løbebånd i hjemmet er det også nemmere at komme i gang. De fleste har én eller flere gange oplevet, at de nærmest skulle tvinge sig ned i fitnesscenteret. På den måde får man ikke meget ud af træningen, da man åbenlyst mangler motivationen til at gøre det.

Hvis du er en af de mennesker, der ikke har alt for meget plads derhjemme, kan også dette problem fikses. Man kan nemlig flere steder få et sammenklappeligt løbebånd. Disse kan stå op ad væggen eller gemmes væk ind i et skab.

Billige løbebånd

løbebånd til hjemmebrug

Som alt andet kan også løbebånd variere meget i pris. Men igen skal man være opmærksom – mange gange hænger pris og kvalitet sammen. Nogle gange kan det betale sig at bruge lidt ekstra penge og dermed anskaffe sig et løbebånd, der holder længere eller har flere indstillinger. Med flere indstillinger kan du få et mere varieret træningsforløb og dermed også et bedre resultat.

Der findes mange forskellige forhandlere og mærker af løbebånd. Du kan se en oversigt se en oversigt her.

Mange steder kan man også nemt finde et løbebånd på tilbud. Det behøver ikke at koste en formue, bare for at have muligheden for at træne nemt og effektivt.

Du sidder måske nu og tænker: hvordan ved jeg så, at jeg får et ordentligt løbebånd? Det gør du ved at undersøge dig frem til det løbebånd, der ville passe til din stil og dine ønsker og idéer om, hvad du vil opnå. Her kan du bl.a. læse forskellige tests og anmeldelser på nettet.

At få det bedst mulige resultat med dit løbebånd

For at opnå det bedste resultat med dit løbebånd er der nogle forskellige fremgangsmåder. Mange bruger løbebånd til en generel opvarmning, inden den reelle træning starter. Men at løbe på et løbebånd fungerer også rigtig godt til fedtforbrænding. Og for at få den bedste kombination af fedtforbrænding og muskelopbygning er det en god idé at kombinere løbebåndet med vægtløftning eller lignende. En mere varieret træning er sundere for dig og din krop. Med en variation af forskellige træningsformer fokuserer du på en større mængde af muskelgrupper. Hermed risikerer du ikke, at en muskelgruppe er markant svagere end de andre.

På et løbebånd er der mange forskellige indstillinger. Du er ikke nødsaget til at bruge dem alle sammen men som nævnt ovenfor, er det sundt med en varieret træning. De fleste løbebånd tilbyder en indstilling, der kan øge stigningen på selve båndet. Med denne indstilling går du altså op ad bakke, hvilket er utroligt sundt for læggene og lårene.

Et lille tip: Start med en stigning på få % og en fart på cirka 6 kilometer i timen. Dette er bare for at varme op og kan variere meget fra person til person. Herefter skal du op i en højere fart, hvor du rigtig får pulsen op. Når du har løbet, til du er godt forpustet, kan du igen sænke farten men øge stigningen. Med denne måde at træne på er du kommet godt rundt i benene og har også fået øget pulsen.

Fra træning til træning er det selvfølgelig en god idé at øge sværhedsgraden. Hvis ikke sværhedsgraden øges fra gang til gang, snyder du dig selv fra flotte og effektive resultater. Hvis ikke man ser resultater relativt hurtigt, kan man risikere at miste motivationen. Motivationen er noget af det vigtigste for sindets skyld.

Fordele og ulemper ved løbebånd

Som alt andet har løbebåndet sine fordele og ulemper. Her kommer en liste over nogle af dem.

Fordele:

  • Indendørs. Med et løbebånd kan du ikke komme med dårlige undskyldninger som ”dårligt vejr”, da du altid vil være i tørvejr. Med denne fordel kan du også løbe hele året rundt.
  • Stødabsorberende. Underlaget på løbebånd er stødabsorberende. Derfor undgår man nemmere seneskader og ledskader, når man løber på et løbebånd.
  • Mange features. Med et løbebånd kan man både holde øje med sin hastighed, distance og puls med mere.

Ulemper:

  • Indendørs. Dog kan den indendørs placering godt virke unaturlig og mere urealistisk end at løbe en tur i naturen, hvor underlaget og sværhedsgraden varierer mere.
  • Når man løber en tur i naturen, vil din krop regulere hastigheden alt efter, hvor udmattet den er. Denne fornemmelse og oplevelse får man ikke med et løbebånd.

Populære mærker

billige løbebånd

Som nævnt findes der mange mærker indenfor løbebånd. Her kommer en lille beskrivelse af nogle af de mest populære mærker.

Titan

Titan er i mellemprisområdet og byder samtidig på mange faciliteter, der hører de dyrere mærker til. Eksempelvis har den en stærk motor, der nemt kan trække kropsvægte op til 130 kilo med helt op til 20 kilometer i timen. Derudover er løbefladen affjedret naturligt og har ekstra stødabsorption. Med denne maskine skåner man altså let både knæ og led. Med Titan kan du også få sammenklappelige udgaver, og det fungerer hermed rigtig godt til hjemmebrug også.

Sole

Dette mærke har vundet flere priser. Det skyldes nok også de mange års markedserfaring. Dog er dette løbebånd i den dyre ende af skalaen men har dog også mange funktioner og tilbyder mange brugbare faciliteter. Det er et løbebånd der holder længe, også selvom det bliver brugt mange timer hver dag. Derfor er dette mærke et af de mærker, der er populært for virksomheder, der stiller fitnessudstyr til rådighed for deres medarbejdere. Det skyldes en meget robust byggekvalitet. Dette mærke er udnævnt testvinder mange steder.

 


Artiklen er udtryk for skribentens holdning og indeholder ikke redaktionelt materiale.