n11

Når vi møder nye mennesker, er det første spørgsmål næsten altid; ”Hvad laver du?” Det typiske svar vil være en stillingsbetegnelse eller studieretning. Vi er meget optagede af at karakterisere folk ud fra deres jobs. Men hvad med interesserne? På en måde siger det mere om en person, hvad de laver efter fyraften. Dette spørgsmål ser man ofte på datingscenen. Du skiller dig ikke ud fra mængden, hvis du kun svarer, at du godt kan lide at træne. Så måske det er tid til at snuse til nye hobbyer? 

Stor flok iført ens tøj

Skil dig ud fra mængden

På datingscenen er du blot én fisk i et hav af kandidater. Hvis potentielle partnere skal se dig som en fangst, handler det om at skille sig ud fra mængden. Kvinder har tendens til at være særligt kræsne i første runde af den virtuelle parringsdans. Billeder af din veltrænede overkrop kan ikke alene sikre dig en date. 

Naturligvis afhænger det af pigen. Nogle er lettere at begejstre end andre. Derudover gælder det, at folk bruger datingapps af forskellige årsager. For de der søger overfladiske bekendtskaber, vil den unikke personlige fortælling være mindre vigtig. Her er det tilstrækkeligt at have udseendet med sig.

Lær at spille et instrument

Et godt gammelt scoretrick er at spille på et instrument. Det er almenkendt, at kvinder tænder på musikere. Mens nogle har en svaghed for trommeslagere, er andre helt tossede med guitarister. 

Vi må dog ikke glemme stemmen som instrument. Er der noget mere romantisk end at synge en sang for den man elsker? Dette er et velkendt nummer, som bejlere har gjort brug af siden tidernes morgen. 

Du tænker måske, at det er for sent at give sig i kast med et instrument. Men man kan sagtens lære en gammel hund nye tricks. Og ikke alle instrumenter er lige dyre. Det kan f.eks. sagtens lade sig gøre at finde en god billig guitar

Som oftest er det dog ikke instrumentet, der er det vigtigste. Derimod er det ting som kreativitet, passion og talent, der gør musikeren tiltrækkende. 

Mand spiller guitar for kvinde

Passion er sexet

På samme måde kan det gøre dig mere attraktiv, hvis du f.eks. er dygtig til at fotografere, male eller skrive digte. Emnet eller området er for så vidt ikke afgørende. 

Naturligvis dygtiggør man sig også på sit arbejde. Men det er desværre ikke alle, der er passionerede på jobbet. Du kan næppe fortrylle din date, hvis du kun fortæller om en hverdag med ensformige opgaver. Mest af alt er det selvfølgelig surt for dig selv. 

Tænk hvis du havde et spændende projekt, der ventede derhjemme? Det giver ny energi. Måske det kunne være et maleri, en fanfiction-novelle eller et musikprogram. Kun fantasien sætter grænser. Og træningen skal der nok blive plads til ved siden af!