n11

For de fleste er det ikke nogen overraskelse, at det er sundt at træne. Hjertet og lungerne trænes, hvilket modvirker mange dårligdomme. Derudover gør træning musklerne stærkere og mere smidige. 

Der er mange gode effekter ved fysisk aktivitet, men vidste du, at det også kan få dit hår til at vokse? Der findes nemlig en hel del mindre kendte fordele ved træning. Disse er dog ikke mindre vigtige, og måske kan de få endnu flere til at dyrke motion. 

 Langt hår

Du kan nedsætte stress i hverdagen

Stress er en udbredt lidelse i vores samfund. Mange af os oplever at være stresset i hverdagen, og det er meget plagsomt. Det kan være på arbejdet eller derhjemme, og det kan være vanskeligt at vide, hvad man skal stille op imod det. 

Der er imidlertid noget, man kan gøre. Man kan nemlig være mere fysisk aktiv, da forskning peger på, at dette kan være med til at nedsætte stress. 

Fysisk aktivitet kan være i form af styrketræning, svømning, løb eller noget helt fjerde. Der er ikke ét rigtigt svar på, hvordan man skal træne. En god tommelfingerregel er dog både at lave styrketræning og en form for cardio træning. På den måde får man både styrket musklerne, og man træner konditionen og dermed hjertet. 

Dit hår kan vokse bedre

En meget overraskende effekt, som træning kan have på kroppen er, at håret kan komme til at vokse bedre. For mange er håret på hovedet en vigtig del af ens udseende. Det kan derfor også blive en træls oplevelse, hvis håret bliver tyndt eller begynder at falde af. 

Grunden til, at træning kan hjælpe på hårvæksten hænger faktisk sammen med træningens evne til at nedsætte stress. Stresshormonet kortisol kan være en af grundene til, at man mister håret. Og træning kan være med til at nedsætte mængden af kortisol i kroppen. På den måde, kan træning have en positiv effekt på hårvæksten. 

Hårtab er dog også genetisk anlagt, og man kan ikke altid forhindre det, selvom man træner. Hvis man har et stort ønske om at få sin hårpragt tilbage, kan man gøre brug af hårtransplantation. På den måde, kan man opleve at få håret tilbage igen. 

Pige med bumser

Undgå bumser og uren hud

Vidste du, at træning kan forbedre din huds sundhed? Kroppens overordnede sundhed kan forbedres signifikant, når man begynder at være fysisk aktiv og træne kroppens muskler. Der er mange områder, som har godt af træningen. En mindre kendt effekt ved træning, er effekten på huden. 

Træning kan være med til at bekæmpe bumser og uren hud. Når musklerne arbejder forbedres lymfesystemet. Dette system er med til at udskille affaldsstoffer fra kroppen og nedsætte inflammation. Det gælder både inde i kroppen såvel som udenpå. Det kan betyde, at man undgår uren hud og rødme. 

Træning har altså mange gode effekter, som kan ses i mange forskellige aspekter af livet. Ren hud, bedre hårvækst og mindre stress i hverdagen er nogle af de mindre kendte mulige effekter. Der er derfor mange gode grunde til at indføre fysisk aktivitet i hverdagen.