Måske er du træt af det indelukkede og triste fitnesscenter. Det kan være en rigtig god ide at tage træningen med ud i naturen. Rundt omkring i landet er friluftstræningspladser skudt op og de tilbyder rig mulighed for at lave fitnesscenterets øvelser under den åbne himmel. Samtidig findes der løberuter, cykelstier og meget mere, som kan hjælpe dig til en god træning i det fri. Her følger lidt tips og tricks til, hvordan du kan gøre din udendørstræning til en succes.
Besøg et gratis fitnesscenter i det fri
De sidste år er fitnessfaciliteter skudt op i det fri. De fleste steder findes et lille udvalg af forskellige muligheder for at træne hele kroppen. Øvelserne er beskrevet ved siden af maskinerne og er relativt lette at gå til. Ofte har samme maskine flere funktioner og man kan således nemt komme til at bruge lang tid på selv de mindste fitnesspladser i det fri.
En anden stor fordel ved placeringen af pladserne er, at det er oplagt at løbe til og fra pladsen. På den måde får man trænet både udholdenhed og muskulatur ved en træning i det fri. Fitness i det fri indgyder til fælles aktiviteter i det fri for hele familien. Det er oplagt at have ungerne med, når man alligevel skal bruge en times tid på at nyde den friske luft og noget motion.
Frem med cyklen
Ønsker du en action præget træning med et højt antal kalorier forbrændt, så er motion på en mountainbike måske noget for dig. Der er flere steder i landet oprettet baner for mountainbikeentusiaster, så man kan prøve kræfter med stejle bakker, ufremkommeligt terræn og svære ruter. Motion på mountainbike eller cykel er effektiv kalorieforbrænding og helt sikker et adrenalin kick for de fleste med hang til action.
Få styr på tankerne i et par løbesko
Har man mere brug for ro i hovedet, samtidig med en god omgang motion, så er løb en fremragende måde at komme ned i gear på. Find en smuk rute og lad tankerne få frit spil, imens man bevæger sig i et passende tempo i den fri natur. Skal man løbe er det vigtigt at anskaffe sig gode løbesko. Beslutte sig for hvilket ambitionsniveau man vil have for sig selv og i hvilket omfang, løb skal fylde i hverdagen. På den måde er man fra starten af garanteret ikke at skuffe sig selv over manglende evner. Det gælder om at finde frem til et niveau, som man kan leve op til i en travl hverdag.
Træn i skoven
Endelig findes der den mulighed, at man vil træne uden kunstige hjælpemidler. Det kan være ved at løfte egen krop eller ved at gå i skoven og bruge hvad man kan finde. Denne træningsform er helt basal og kræver intet andet end mentalt overskud, motivation og tålmodighed. Ved konsekvent øvelse vil man opdage at den friske luft og gentagelser vil øge ens balance, muskelmasse og mentale overskud til hverdagen.
Arbejde med åndedræt, balance og muskler som kombination vil med garanti skabe resultater. Man skal dog i dette tilfælde være parat til at have tålmodighed, da fremskridt kan tage længere tid end en almindelig træning med vægte.
Dette indlæg indeholder ikke redaktionelt materiale og er udtryk for skribentens holdning.
Seneste kommentarer