Når træning er repetitivt uge efter uge, trænger de fleste til, at det er varieret og sjovt. Men hvordan træner man cardio på sjove og varierede måder? Og hvordan får man involveret hele familien i træningen? Dette kan godt være en ekstra udfordring, hvis man har mindre børn, der kræver ens fulde opmærksomhed. Vi kommer her med to bud på sjov og varieret træning, der både får pulsen og humøret op, og samtidig gør det muligt at træne i hjemmet med hele familien.
Forvandl haven til motionsrum
For hvem siger egentlig, at det skal være kedeligt og monotont at træne? Hvis man tænker kreativt omkring indretningen af udearealerne, kan man installere en nedgravet trampolin i haven. Når man hopper, får man i den grad pulsen op på en sjov måde, og denne motionsform kan hele familien være med til. Den bedste motion er altid den, man ikke lægger mærke til, man udfører. Og man bliver hurtigt revet med af hopperiet og grineriet. Når man hopper, frigør man en masse endorfiner, og hjernen bliver sat i mentalt frigear. Lige hvad man har brug for efter en lang dag på arbejde eller i skole.
Træn med børnene i nærheden
Har man helt små børn kan det være svært at få passet sin træning. Med en nedgravet trampolin kan man stille barnevognen eller klapvognen lige ved siden af, og hele tiden holde et vågent øje med baby, mens man hopper. Der er mange muligheder for at variere sin træning på trampolinen med høje knæløft, kolbøtter, høje spring eller små hurtige trin. Ja, det er kun fantasien, der sætter grænser.
Indret stuen som træningsrum
Man kan variere og/eller supplere sin trampolintræning med indendørs træning ved at installere en træningsbænk i stuen eller i et andet rum. Dette kan især være en fordel i vinterhalvåret, hvor vejret er koldere. Med en træningsbænk i hjemmet kan man træne, samtidig med, at man er i nærheden af familien og børnene. Her kan man lave bænkpres, mave – og armbøjninger, rygøvelser og bruge diverse vægte til armene. Man kan også bruge bænken til udstrækning.
Træn bæredygtigt
Med en nedgravet trampolin og en indendørs træningsbænk får man sin egen puls op og Jordens puls en smule ned. Man sparer nemlig penge og CO2 udslip på transport til et fitnesscenter. Samtidig skulle hele familien gerne få glæde af mere samvær, når familien kan træne cardio i hjemmet. Det er også en mere bæredygtig træningsform, fordi den er sjov og nem at gå til. Dette forøger chancen for, at hele familien bliver ved med at træne på den sjove måde.
Husk at spise sundt
Det er helt fint at træne – og at træne hårdt. Men det hjælper ikke meget, hvis du ikke også tænker over din kost.
Hvis du gerne vil tabe dig, kan du løbe, hoppe eller træne så meget du vil, men hvis du ikke er i kalorieunderskud, vil du aldrig tabe dig. Derfor skal du matche din kost med din aktivitet, så du altid ligger i kalorieunderskud.
Seneste kommentarer