n11

Det skal være sjovt at motionere og bevægelse skal på ingen måde være forbundet med smerte eller ubehag. Det gælder hele året rundt, både vinter og sommer. Der er dog nogle særlige forholdsregler du bør tage hensyn til, når du bevæger dig ud for at løbe eller motionere i de varmeste sommermåneder. For selvom der er høj sol, skyfri himmel og varme vindstrøg, så er alt ikke helt fryd og gammen.

Solens stråler udskiller UV lys, hvilket i værste tilfælde kan føre til kræft. For at forebygge kræft i huden, skal du tage skrækscenarierne til rette og sørge for at smøre solcreme på alle de sårbare steder, inden du bevæger dig udendørs.

Hvorfor er solens stråler farlige?

Ja, solen er dejlig og solens varme stråler er noget der kan gøre alle og en hver i en smule bedre humør. Og solen er da også godt for os, men for meget af den kan øge risikoen for at der opstår kræft i huden. Solens stråler består af ultraviolette UV-lys, der opdeles i henholdsvis UVA, UVB og UVC. UVC har du måske ikke hørt så meget om og det er heller ikke noget du skal tage til efterretning, da jordens ozonlag forhindrer at disse når til din hud. Dog er både UVA og UVB skadelige, da de optages i huden og kan skade hudens celler, såfremt der i hvert tilfælde kommer lidt for meget sol.

Husk solcremen og bevæg dig i skyggen

Det er måske ikke udover de åbne marker, uden skygge du skal løbe, hvis du gerne vil ud i det fri i de varmeste timer fra 12-15 i løbet af sommeren. Her er solens stråler ekstra stærke for os hernede på landjorden. Hvis det er muligt, vil det være en stor fordel for dig, at løbe steder hvor der er lidt mere skygge, eksempelvis i skoven. Ellers skal du i hvert tilfælde huske ekstra solcreme inden du går ud af døren og måske endda også en kasket eller hat, der skygger for ansigtet, da det er det sted der bliver allermest udsat for solens stråler i løbet af sommeren.

Løb i de mindre varme timer

En anden mulighed for at passe godt på din hud i forhold til solens stråler er, at foretrække løb og motionering i de timer, hvor solens lys har mindre kraft, hvor den altså er i en længere afstand væk fra jorden. Det kan eksempelvis være om morgenen eller om aftenen, eller i hvert tilfælde udenfor tidsrummet 12 til 15. Således vil du også blive mindre overophedet og varm når du løber, hvilket har mange andre gode fordele.